23948sdkhjf

Varmen fosser ud af Bilka og Føtex

Nyt samarbejde mellem Dansk Supermarked og Sønderborg Fjernvarme sikrer bedre udnyttelse af overskudsvarme fra supermarkedernes køleanlæg.
Flere og flere supermarkeder afleverer deres overskudsvarme til et fjernvarmenet – og det gælder nu også Bilka og Føtex i Sønderborg.

Begge supermarkeder har investeret betydelige beløb i ombygning af deres køle- og varmeanlæg, så de nu bliver varmeproducenter i stedet for varmeforbrugere.

Det skriver Project Zero i en pressemeddelelse.

Dansk Supermarked Group har i samarbejde med Danfoss varmeafdeling i Århus stået for udvikling og implementering af deres løsning, og supermarkederne sparer ikke alene penge ved at bruge overskudsvarmen fra køleanlægget til opvarmning og varmt vand til, f.eks. rengøring. Løsningen gavner også klimaet, idet den overskydende varme sendes ud i fjernvarmenettet.

- Udnyttelse af overskudsvarme er en meget miljøvenlig løsning, der passer perfekt ind i Dansk Supermarkeds politik om ansvarlighed i alle processer, siger Energichef Lars C. Christensen fra Dansk Supermarked Group.

At Sønderborg Fjernvarme nu aftager overskudsvarme fra Bilka og Føtex er helt i tråd med deres vision om at distribuere og udbrede miljøvenlig fjernvarme.

- Dette er et meget godt eksempel på, hvordan fjernvarmen kan være med til at udnytte energi, som ellers ville være gået tabt. Beregningerne viser, at overskudsvarmen fra de to supermarkeder årligt vil kunne forsyne mellem 50 og 60 almindelige parcelhuse. Projektet er forløbet godt i tæt samarbejde med Dansk Supermarked Group, udtaler direktør Erik Wolff fra Sønderborg Fjernvarme.

Og skulle der opstå større behov for varme i de to supermarkeder, end man selv kan producere, kan de stadig modtage varme fra fjernvarmen, så forsyningssikkerheden er også i top.

Også hos ProjectZero vækker løsningen begejstring:

- At udnytte overskudsvarme, som ellers vil gå til spilde, passer perfekt ind i Sønderborg-områdets klimavision, da løsningen er med til at reducere områdets CO2 udledning , siger direktør Peter Rathje fra ProjectZero.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126