23948sdkhjf

7-Eleven kårer kædens bedste købmænd

Ved det årlige købmandsmøde blandt alle landets 7-Eleven købmænd blev der traditionen tro uddelt priser til de bedste i kæden.
I alt tre købmænd kan nu smykke sig med titlen som årets købmand i 7-Eleven.

Ved det årlige købmandsmøde blandt alle landets 7-Eleven købmænd for nyligt blev der traditionen tro uddelt priser til kædens bedste købmænd.

Det fortæller 7-Eleven i en pressemeddelelse.

De tre kåringer skyldes, at 7-Eleven er opdelt i henholdsvis City 7-Eleven, DSB 7-Eleven og Shell 7-Eleven.

Vinderen af årets købmand i City 7-Eleven blev 36-årige Valton Illazi, der driver tre af landets mest besøgte og travle 7-Eleven-butikker på Frederiksberg og Vesterbro.

- Valton er meget passioneret, dygtig og hårdtarbejdende. Han stiller høje krav til sig selv og sine medarbejdere og vil være den bedste til alt, hvad han foretager sig. Han er dygtig til at uddanne, motivere og følge op på sine medarbejdere, og sammen med sit team formår han at skabe fremragende resultater. Både i forhold til høje butiksstandarder med flotte butikker og fremragende kundeservice, siger Jesper Østergaard, adm. direktør i Reitan Convenience Denmark, selskabet bag 7-Eleven i Danmark.

Årets købmand i DSB 7-Eleven blev den 43-årige købmand Flemming Andersen, der driver to DSB 7-Eleven-butikker i henholdsvis Frederikshavn og Aalborg. Flemming Andersen har præsteret på et højt niveau og har formået at holde standarden over flere år, ligesom han er vellidt blandt både medarbejdere og kunder, skriver 7-Eleven.

Om Flemming Andersen udtaler Jesper Østergaard:

- Flemming er altid klar på nye udfordringer og forsøger selv at hæve barren og gå forrest. Han er en meget respekteret købmand og er altid klar til at hjælpe og sparre med kolleger. Han har præsteret på et højt niveau over mange år og er nu for tredje år i træk blandt de nominerede – det vidner om vindermentalitet og vinderkultur i hans team. Det er fuldt fortjent, at Flemming nu kan kalde løfte pokalen.

Årets købmand i Shell 7-Eleven blev 51-årige Jan-Erik Lund. Det er anden gang at Jan-Erik Lund tager titlen som årets købmand. Da Jan-Erik Lund blev hædret med titlen tilbage i 2014 drev han to butikker i henholdsvis Rødekro og Sønderborg. I dag driver han yderligere tre butikker – to i Kolding og en i Esbjerg.

- Jan-Erik har opnået fantastiske resultater i løbet af sine ni år i 7-Eleven. Samtidig med at han har øget antallet af butikker, har han evnet at hæve omsætningen og bibeholde de høje butiksstandarder og den gode service. Det er meget imponerende og også noget at det, vi nu belønner ham for, siger Jesper Østergaard.

De tre købmænd forsikrer alle, at kunderne kommer til at mærke godt af kåringerne, der har givet købmændene endnu mere lyst til at forsætte det gode arbejde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109