23948sdkhjf

Ny dansk mærkningsordning vil gøre det nemmere at give til velgørenhed

En ny mærkningsordning giver forbrugerne mulighed for at støtte velgørenhed direkte gennem deres indkøb.
Donaid-mærket er Danmarks første velgørende mærkningsordning, som bringer forbrugere og virksomheder tættere på velgørende projekter i hele verden.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Når en vare er mærket med Donaids hjerte, betyder det, at virksomheden bag produktet har sendt støtte til et projekt hos en professionel Velgørenhedsorganisation som Kræftens Bekæmpelse, Plan, UNICEF eller Danmarks Naturfredningsforening.

Mærket vil sidde på en lang række dagligvarer fra producenter, som ønsker at donere til velgørenhed, men som indtil nu ikke har haft tiden eller ressourcerne til at systematisere deres bidrag til gode formål.

- Når en forbruger køber en mærket vare, støtter hun et udvalgt velgørenhedsprojekt gennem producentens donation. Donationen fastsættes på forhånd som en procentdel af omsætningen fra de solgte varer, og beløbet går direkte til projektet. Og de erfarne velgørenhedsorganisationer garanterer, at pengene anvendes optimalt i det udvalgte projekt, fortæller adm. direktør, idémand og partner i donaid, Peter Mouritsen.

Donaid selv profiterer ikke på donationerne. Deltagende virksomheder betaler en licens til Donaid, som dækker udgifter til administration, og den håndteres særskilt fra midlerne opnået via solgte varer.

Mærkningsekspert Jakob Zeuthen, miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv, vurderer, at den nye mærkningsordning fra Donaid kan blive en administrativ fordel for virksomheder.

- Donaid-mærket kan blive en fordel for en virksomhed, der ønsker at skabe donation fra et vareindkøb til et velgørenhedsprojekt i et udviklingsland, når virksomheden ikke lige kan finde sine ressourcer til at få det til at ske. Donaid bidrager til den i forvejen sikre og forsvarlige indsamling i Danmark ved at tilbyde en transparent proces og løfte en administrativ byrde for virksomhederne, vurderer Jakob Zeuthen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109