23948sdkhjf

Netto klar med placering af ti nye butikker

Med blot tre uger til åbningen af de første Netto-butikker i tidligere Kiwi-lejemål løfter Netto nu sløret for placeringen af endnu ti butikker.
Allerede sidst i juli forventes de første konverterede Kiwi-lejemål at åbne som Netto’er. Herefter bliver der sat turbo på Netto-åbningerne med mellem tre og fire ugentlige butiksåbninger.

Det fortæller Netto i en pressemeddelelse.

- Vi er meget stolte over, at vi på rekordtempo kan nå ud til så mange flere danskere. Og jeg kan garantere, at vi arbejder på højtryk for at åbne op med et forstærket Netto-koncept, så vi giver hverdagen lidt ekstra for forbrugere i alle egne af Danmark, siger Brian Seemann Broe, landedirektør for Netto.

De ti lejemål, det netop er besluttet at omdanne fra Kiwi til Netto, ligger i Jylland, på Sjælland og Fyn og omfatter:

- Møllevej, Dragør
- Lyngbygårdsvej, Kongens Lyngby
- Roersvej, Odense C
- Frederiks Alle, Aarhus C
- Kridthøj Torv, Højbjerg
- Thomas B Thriges gade, Odense C
- Cortex Park, Odense (Ny butik – ikke åbnet endnu)
- Lystrup, Århus (Flytning af eksisterende butik)
- Løjt Kirkeby, Aabenraa
- Vestergade, Ryomgaard

Tidligere på sommeren indgik de to dagligvarekoncerner Dagrofa og Dansk Supermarked Group en aftale, der betød, at Dansk Supermarked Group overtog 81 tidligere Kiwi-lejekontrakter.

Godt halvdelen planlægges omdannet til Netto-butikker, en række bliver efter planen konverteret til den fremadstormende convenience-kæde Føtex food, mens de øvrige lejemål forventes afsat i markedet til øvrige aktører indenfor dagligvarer eller til andre erhvervsdrivende.

900 nye medlemmer af Netto-familien

Interessen for at komme med på Netto-holdet har været støt stigende, siden Netto for et par uger siden annoncerede, at Netto-familien har vokseværk.

På baggrund af overtagelsen af Kiwi-lejemål skal Netto i løbet af sommeren og efteråret byde 900 nye kolleger indenfor , når de skal lære den helt særlige Netto-ånd at kende.

Alene den første uge efter at de første jobopslag blev offentliggjort, har knap 20.000 været forbi Nettos jobsite, hvor der både bliver søgt efter butiksassistenter og butikschefer.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109