23948sdkhjf

Året opgjort: Bolia tog et nyt spring og sætter ambitiøs plan i søen

Så ofte skal Bolia åbne ny butik - ifølge ny udvidelsesstrategi.

Bolias omsætning når igen i år rekordhøjder.

 - Vi har haft endnu et succesfuldt år, og med en gennemsnitlig international salgsvækst på ca. 20 %, har vi igen slået vores tidligere rekorder på top- og bundlinje, siger siger Lars Lyse Hansen, CEO for Bolia.com og fortsætter:

- Det kommende år investerer vi derfor massivt i vores globale ekspansion, nye arbejdspladser, samt design- og konceptudvikling. Selv om vores eksportandel nu nærmer sig 90 % af vores samlede omsætning, er vores globale potentiale stadig utroligt stort. Vi er et designfirma som ønsker at konkurrere blandt verdens absolut bedste, så selv om vi øger vores ekspansionstakt, vil kvantitet ikke blive prioriteret frem for kvalitet.

Tallene for regnskabsåret 2016/2017 må vi dog vente på lidt endnu. Men Bolia ramte faktisk allerede i 2015/2016 en omsætningsrekord med 684,2 mio. kr. og et resultat før skat på 65,8 mio. kr. 

Nye butikker 
Samtidig med at man løfter en flig af sløret for regnskabsåret 2016/2017, skyder Bolia gang i sine ambitiøse vækstplaner.

- Der skal åbnes en ny Bolia designbutik i Europa hver anden uge, og antallet af globale forhandlere skal fordobles, lyder det fra Lars Lyse Hansen.

Men som i tv-køkkenet, så har Bolia snydt lidt. 

Allerede i august åbnedes de første, nye butikker i henholdsvis Bremen og Geneve, efterfulgt af butikker i Rotterdam, Antwerpen og i Wien, hvor sidstnævnte markerer selskabets indtræden i Østrig.

Det kommende år er der ydermere planlagt etablering af nye Bolia.com designbutikker i Tyskland, Belgien, Holland, Østrig, Schweiz og Frankrig. Bolia.com forventer desuden at etablere samarbejde med forhandlere i bl.a. Japan, England, Irland, Tyrkiet og Brasilien, samt i en lang række øvrige lande verden over.

Bolia.com har 50 butikker i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Belgien, Holland og Schweiz, webhandel som dækker alle EU lande, samt mere end 130 forhandlere i 23 lande verden over.

Tal fra sidste år

Regnskabstallene i tabellen er fra regnskabsåret 2015/2016. De endelig tal for 2016/2017 ligger klar til oktober, oplyser Bolia. 

Bolia.com
t.kr. 2015/16 2014/15
Omsætning 684.200 593.080
Bruttoresultat 187.364 157.844
Resultat før skat 65.866 59.578
Årets resultat 51.001 46.330
Balancesum 246.044 187.882
Egenkapital 108.510 57.508
Antal ansatte 209 172
Regnskabsåret blev afsluttet 31. august 2016
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172