23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Jysk i Holbæk går nu foran alle de andre

Butikken bygges totalt om. Se billedet af fremtidens Jysk.

Den gamle dynekæde forsøger i stigende grad at markedsføre sig som en bærer af den lyse, enkle, skandinaviske stil, og det skal nu kunne se på butikkerne og i tilbudsaviser og på sociale medier.

Derfor skal kædens 103 butikker i Danmark nu have en overhaling, og butikken i Holbæk Megacenter bliver den første, når den genåbner 15. september.

- Vi er nået virkelig langt med at give kunderne inspiration til boligindretningen i tilbudsaviserne og online. Det forventer kunderne også af os i vores butikker, så derfor præsenterer vi nu en helt nytænkt butiksoplevelse i Holbæk, som præsenterer vores varer endnu bedre end i dag, siger Carsten Nørgreen Weinkouff, detailudviklingschef for Jysk Nordic, der er kædeselskabet, som driver butikkerne i Danmark.

I oktober får konceptet så premiere i Göteborg i Sverige og i Gdansk i Polen.

Men Holbæk - det bliver den første af cirka 2500 Jysk-butikker i verden, som går ind i kædens fremtid. Det nye totalkoncept erstatter det, man startede med at rulle ud i 2001.

En af de tydeligste ændringer i den nye butik er det lyse trægulv, som erstatter det tidligere mørkeblå gulvtæppe. Men hele butikken har fået en omfattende renovering – alt fra belysning, vægfarver, skiltning og optimeret inventar.

- Den nye, strømlinede indretning giver os bedre plads til eksempelvis at indrette miljøer i møbelafdelingen. Det giver en mere inspirerende oplevelse, hvor kunderne rent faktisk kan se og prøve møblerne i mere hjemlige omgivelser – og forhåbentlig få lyst til at få dem med hjem, siger Carsten Nørgreen Weinkouff.

Planen er, at 15-20 nye butikker i Nordeuropa skal indrettes efter den nye model i 2018.

Og så vil Jysk kigge nærmere på, hvad der skal ske fremover.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.132|instance-web01