23948sdkhjf

Jysk gør kundeservice til nøglepunkt i vækstplaner

Jysk har vist, at danske retailvirksomheder sagtens kan konkurrere internationalt.

Virksomheden har nu sat foden endnu hårdere på speederen i forhold til den internationale vækst og tordner frem.

Et af de indledende skridt i forhold til den ambitiøse vækst, har derfor været et grundigt kig på, hvordan hele kundeservice-elementet kunne følge med lokalt, regionalt og internationalt.

Det fortæller Salesforce i en pressemeddelelse.

- Vi undersøgte markedet, for at finde en løsning, der kunne hjælpe os til at fastholde vores metoder, men samtidig agere lokalt. Det var et afgørende element for vores internationale ambitioner. Kundeservice er et centralt punkt for alle virksomheder men særligt for os. Vi er tilstede både som e-handel og med fysiske butikker, og det gør, at vi når endnu flere kunder, fortæller Tanja Ammentorp, head of customer service hos Jysk.

Jysk kundeservice modtager mellem 20.000 og 30.000 henvendelser pr. måned men har ingen planer om at outsource, fordi virksomheden er baseret på en customer first strategi, og den oplevelse kunderne får, når de henvender sig til kundeservice er en vigtig del af deres samlede oplevelse af Jysk.

- Valget af løsning faldt på Salesforce Service Cloud. De har gjort det muligt at vækste i et meget højt tempo. Vi er allerede fuldt etableret med kundeservice i de lande, vi er aktive i, og hele processen blev gennemført på ganske få måneder, fra vi etablerede os i et nyt land, til kundeservicedelen var helt oppe og fungere 100 pct. lokalt - inklusiv tilpasning til lokalsprog og træning af kundeservicepersonalet. Samtidig har det været lettere at skalere op, i forhold til det tempo vi udvikler os i, og vi har kunnet undgå de normalt voldsomt store investeringer i hardware og software, ved at løsningen er cloud-baseret. Det har gjort, at vi kunne flytte ressourcer fra drift til vækst uden problemer, fortæller Tanja Ammentorp.

Jysk-koncernen er i dag til stede i knapt 50 lande enten gennem egne forretninger eller franchisetagere.

- Vi kan se, hvad vi allerede har opnået, og det gør os endnu mere ambitiøse med hensyn til kundeservice. Vi har en intern målsætning om at have Danmarks bedste kundeservice med både chat, telefon og realtime video support, der kan hjælpe kunderne med at løse deres udfordringer. Og hvem ved, måske det går et skridt videre. Vi hos Jysk har jo allerede vist, at vi kan spille med internationalt, slutter Tanja Ammentorp.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173