Der var mere end 100 deltagere til stede på Dragør Fort, da virksomheden Re-Farmed for nyligt blev kåret som vinder af iværksætterprisen 2017 af Rotaryklubberne på Amager.
Det fortæller Amager Bladet.
Re-farmed står bag et projekt, hvor supermarkeder og indkøbscentre kan dyrke bæredygtige grøntsager og opdrætte fisk på taget.
Amager Bladet fortæller, at Re-farmeds første projekt bliver i samarbejde med Bilka, og som skal udnytte pladsen på taget af indkøbscentret Fields.
Projektet forventes igangsat inden for et par måneder.