23948sdkhjf

Nyt resultat offentliggjort: Kæmpehop for Montana - nærmest uden at sælge mere

Topchef Joakim Lassen forklarer udviklingen over for Wood Supply.

Den fynske reolfabrik bag de navnkundige bogkasser har nærmest effektiviseret sig til en fordobling af sit millionoverskud, som firmaet afslører i et regnskab i dag.

Fra cirka 5 til 10 millioner efter skat.

Det fortæller adm. direktør hos Montana Møbler i Haarby på Fyn.

For omsætningen ude på alle markederne står overordnet i stampe.

- Så vi vokser på bundlinjen, fordi vi er bedre til at bruge vores penge, siger Joakim Lassen til Wood Supply.

Det arbejde med omkostningsstrukturen, som nu alvorligt giver pote, blev startet for over 2 år siden, da Joakim Lassen satte sig i direktørstolen, fortæller han selv. Slutresultatet var faldet stejlt i 2 år i træk.

- Så derfor lavede vi en prioritering, der tog hensyn til, hvad der var indkomstgenerende, og vi satte et arbejde i gang for at styrke vores brand.

Der blev også fyret medarbejdere for at trimme produktionen, og arbejdet blev omorganiseret for at fylde hullerne i osten.

Nu går det den anden vej med ansættelser. Nye folk er kommet til i produktionen. Men især på salgssiden. For nu vil Montana også ud i verden og vokse på omsætning.

Det er dét, vi arbejder med, og vi kan allerede se nu, at væksten kommer til os. De første måneder af dette regnskabsår har ikke skuffet os, siger Joakim Lassen.rogram nye måder bruge på.

Også produktsiden vokser igen efter en tid med nedskæringer. I det netop opgjorte regnskabårs, der sluttede i sommer, blev der investeret i udvikling. Og i det nye regnskabsår kommer lanceringerne.

Montana Møbler A/S
mio. kr. 2016/17 2015/16
Bruttofortjeneste 97,2 95,3
Resultat af primær drift 15,1 9,5
Resultat før skat 12,7 6,7
Årets resultat 9,9 5,2
Balancesum 203 208
Egenkapital 99 90
Antal ansatte 139 151
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2017.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109