23948sdkhjf

Dynegigant laver ny rekord

De ansatte har jo den største del af æren for det gode resultat siger ejer Lars Larsen

Omsætningen landede på 24,97 mia. kr. mod 23,2 mia. kr. sidste år. 

Og overskuddet før skat landede på 3,2 mia. kroner mod 2,9 sidste år, viser et regnskab, som Jysk Group netop har offentliggjort.

Dermed fortsætter koncernen - som driver godt 2500 butikker med 22.000 ansatte - sin fremgang.

- Jeg er meget tilfreds med resultatet og den store indsats fra de ansatte i Jysk. De har jo den største del af æren for det gode resultat. Samtidig glæder jeg mig over, at Jysk har været i stand til at øge antallet af kunder i vores butikker markant. Det bekræfter, at der stadig er et stort behov for fysiske butikker og personlig kundeservice i fremtiden, selv om e-handlen fortsat stiger, siger ejer og bestyrelsesformand Lars Larsen i en pressemeddelelse.

Målet er fortsat - som før - at åbne mere end 100 nye butikker om året. Både i eksisterende og i nye lande.

Der også gang i et at optimere og modernisere de eksisterende butikker og udrulle et nyt butikskoncept, som for nylig fik verdenspremiere i Holbæk.

- Vi har et stærkt butikskoncept i Jysk, som fungerer på tværs af grænser. Men det er vigtigt, at vi hele tiden optimerer og forbedrer det, så vi kan leve op til de krav, som vores kunder stiller. Det handler i høj grad om at sikre, at butikkerne er inspirerende og indbydende for vores kunder, siger Lars Larsen.

Næste langsigtede mål er en fordobling til 5000 butikker, og den vækst finder især sted i Central- og Østeuropa.

Chile kan blive det første land i Sydamerika, hvor den danske gåsesilhouet kommer på skilt.

- Chile er et utrolig spændende marked, hvor vi kan se, at skandinaviske møbler allerede er rigtig populære. Samtidig er der en god købekraft i landet, som gør, at jeg har store forventninger til, at Jysk kan slå igennem i Chile, siger Lars Larsen.

Han løfter samtidig sløret for, at Jysk Nordic, der driver cirka halvdelen af alle Jysk-butikker, åbner de første butikker i Irland i foråret 2019.

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094