23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Gotisk stjernestylist samarbejder med Ikea om særkollektion

Bea Åkerlund er kvinden bag stilikoner som Lady Gaga, Rihanna og Beyoncé.

Bea Åkerlund er kvinden bag stilikoner som Lady Gaga, Rihanna og Beyoncé, og nu rykker hun ved de traditionelle konventioner inden for boligindretning med 35 unikke boliggenstande skabt til en særkollektion i samarbejde med Ikea.

- Det er en kollektion, der opfordrer til, at du ikke skal tage livet så alvorligt. Jeg ønsker, at folk skal ha’ lidt sjov i deres liv, siger Bea Åkerlund.

Kollektionen med navnet Omedelbar udspringer af Bea Åkerlunds vision om, at det skal være muligt for alle at personliggøre og dekorere hjemmet med boligtilbehør, der udstråler eksklusivitet og stil – uden at det koster en formue.

Kollektionen byder blandt andet på dekorative lamper, vaser og skåle formet som tophatte og kongekroner, et tøjstativ og tilhørende bøjler og skoæsker, sort- og hvidstribet tapet, gardiner og en sort lænestol med puf – alt hvad man behøver for at forvandle soveværelset til et stemningsfuldt, boudoir-inspireret rum.

- Stilmæssigt tilfører Omedelbar-kollektionen noget nyt og anderledes. Den er prangende og lægger op til kreativitet og leg, og så sender den et vigtigt budskab om at turde skille sig ud og stå ved den, man er, hvilket netop er Bea Åkerlunds personlige mantra, siger Karin Gustavsson, kreativ leder i IKEA.

Omedelbar lanceres i Ikeas varehuse i marts 2018 i en begrænset periode.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|