23948sdkhjf

Loppesupermarked for børnefamilier har globale ambitioner

På rekordtid er virksomheden Børneloppen gået fra at være en god idé i to mødres hoveder til at blive en succesfuld forretning med en to-cifret millionomsætning.
To travle iværksættermødre har stor succes med en ny idé: Lej en stand og placér dit aflagte børneudstyr og børnetøj der.

Loppesupermarkedet Børneloppen sørger herefter for at sælge det og tager en kommission for det.

- Vi ønsker at være en landsdækkende kæde og være repræsenteret i alle de store danske byer. I Finland, hvor jeg kommer fra, findes der næsten 400 af disse såkaldte loppesupermarkeder, så Danmark er først lige begyndt, fortæller medstifter Johanna Kiel Nielsen.

Både Johanna Kiel Nielsen og Sofie Brandt har sagt gode jobs op for at udleve iværksætterdrømmen. Johanna Kiel Nielsen var tidligere salgschef hos Tryg, men hun valgte trods to små børn at sige den sikre indtægt op og springe ud i livet som selvstændig.

- Jeg kunne jo se i Finland, at disse koncepter begyndte at skyde op helt tilbage i 1990'erne. Nu er timingen imidlertid den rette i Danmark, og dernæst tænker vi helt klart på at ekspandere til bl.a. Tyskland, England, Island og Sverige.

De to iværksættere er til daglig naboer i Vallensbæk. Deres børn går i samme børnehave og i samme skole, og Børneloppen blev skabt på baggrund af frustrationen over, at de begge lå inde med en masse brugte børneting, som de ikke kunne komme af med.

- Vi er begge store tilhængere af genbrug, men vi kunne ikke overskue en hel dag på et loppemarked og var også skeptiske i forhold til at skulle sælge vores ting via internettet. Hvad hvis folk fx aldrig dukkede op?, spørger Johanna Kiel Nielsen.

De to iværksættermødre åbnede deres første Børneloppen i oktober 2016 i Valby. Siden da er det gået rigtig stærkt, og Børneloppen har vundet flere priser. Det har dog ikke kun været en dans på roser.

- Personligt har det været hårdt, at familien og venner er blevet tilsidesat. Der er simpelthen ikke tid til så meget, når man arbejder 70-80 timer om ugen, og vores børn har også reageret. Det er prisen, man må betale som "iværksættermor". Det er hårdt at komme hjem til et barn ved 20-tiden, som er lige ved at falde i søvn, som græder og siger "jeg savner dig, mor", fortæller Johanna Kiel Nielsen om bagsiden af medaljen ved at have succes.

- Utroligt nok har vi det fantastisk sammen Johanna og jeg", tilføjer Sofie Brandt. "Vi kalder hinanden for 'kone', fordi vi ser mere til hinanden end til vores egne familier.

I 2017 solgte Børneloppen varer for deres kunder for over 11 millioner kroner. Derudover tjener virksomheden penge på standleje, kioskvarer m.v.

Salget vokser markant i perioder, hvor der er sæsonskifte (ex. oktober hvor der købes flyverdragter) samt når der udbetales børnepenge.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078