23948sdkhjf

Ikea gentager samarbejde med designeren Piet Hein Eek

Det er kun et års tid siden, Ikea sammen med Piet Hein Eek lancerede kollektionen Yassa med stor succes.

Nu vil de gøre det igen, og denne gang har de vendt det hele på hovedet, fortæller Ikea i en pressemeddelelse.

Ikea og Piet Hein Eek har nemlig besluttet sig for at skabe en unik serie af håndlavede produkter, der kombinerer fordelene ved masseproduktion med håndlavet kvalitet.

Kollektionen har fået navnet Industriell, og den byder på alt fra stole og vaser til tallerkener og viskestykker. Gennemgående er det det uperfekte udtryk, der gør hvert enkelt produkt til sit eget, og der er derfor noget for enhver, når kollektionen lander i varehusene i april.

- Det her samarbejde har været helt specielt, og jeg er meget stolt af udfaldet. Industriell er håndlavet masseproduktion, og det lyder jo skørt, men det fungerer rent faktisk. Jeg har længe tænkt over, hvordan man kunne bringe varme og personlighed ind i den industrielle produktionsproces, og heldigvis viste det sig, at Karin Gustavsson og resten af IKEA har gjort sig akkurat de samme tanker, siger Piet Hein Eek og fortsætter:

- Den største udfordring har været at skabe det uperfekte og unikke i masseproduktionen. Det krævede en del overtalelse af fabriksmedarbejderne at få dem til pludselig at være stolte af deres fejl. Det er jo helt omvendt af, hvad de er vant til.

En helt ny designforståelse
For at give Industriell det rigtige håndlavede udtryk var det nødvendigt for Piet Hein Eek og Ikeas designteam at udtænke helt nye måder at arbejde med materialerne på.

Derfor er mange af produkterne lavet ud fra skitser tegnet i hånden, så forskellighederne tydeligt fremgår.

- Industriell er en ganske særlig kollektion, fordi man virkelig kan mærke varmen og personligheden bag produkterne. Der er skævheder og små uperfekte detaljer, som gør de enkelte produkter personlige, så de nemt kan mikses med resten af hjemmet. Det er på mange måder en meget anderledes kollektion end den, vi tidligere har lavet i samarbejde med Piet, og jeg glæder mig til at dele den med forbrugerne. Desuden har vi gennem hele forløbet haft stort fokus på bæredygtighed med i vores proces, da det er ekstremt vigtigt for både Piet og Ikea, forklarer Karin Gustavsson, Ikeas kreative leder.

Kollektionen findes i varehusene fra den 6. april 2018.

Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125