23948sdkhjf

Jysk åbner midt i Aalborg

Den 29. juni slår Jysk dørene op i Friis Shoppingcenter. Det bliver med det nye citykoncept – et koncept bestående af mindre butikker med varer og indretning, der er tilpasset den urbane livsstil.
Shoppingcenteret Friis i Aalborg går i disse år i gennem en større transformation, da man allerede har fået restaurantkæden Dalle Valle rykket ind med stor restaurant og i slutningen af 2018 kan åbne for en Magasin i centeret.

Nu kan Friis så præsentere den næste indflytter, og der er tale om boligkæden JYSK, som åbner en lidt anderledes JYSK-butik, end man ellers er vant til.

Det er en såkaldt "citybutik", der har fokus på boligtilbehør med fokus på indretning og sengetøj. Butikken bliver den femte af sin slags i landet.

- Idéen bag JYSKs citykoncept er at placere butikkerne i butikscentre tættere på kunderne i de større byområder og for at nå ud til en endnu bredere målgruppe, forklarer Mogens Hestbech, Development Manager i JYSK, i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Citykonceptet giver mulighed for at præsentere vores varer på en anderledes måde, og vi glæder os rigtig meget til åbningen i Friis Shoppingcenter.

JYSKs citybutik åbner 29. juni med en åbningsfest, hvor kæden lover gode tilbud. Butikken bliver placeret på plan 0 ved siden af H&M børn og overfor Imerco Home.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266