23948sdkhjf

Irma Roskildevej får en ekstra chance i sidste øjeblik

Som følge af en helt ekstra-ordinær indsats fra kunderne i Irma på Roskildevej i Valby, har kæden besluttet at give butikken en ekstra chance.
Det var ellers meningen, at butikken skulle have sidste åbningsdag på søndag den 8. april.

For godt en måned siden meldte Irma ud, at 11 af kædens butikker skulle lukke, da de gav underskud og ikke passede ind i kædens fremtidige strategi.

Da butikken passer ind i Irmas Urbane strategi, så er lukningen udelukkende sket på grund af stigende omkostninger og faldende omsætning.

Det fortæller Coop i en pressemeddelelse.

Men kunderne i den lille butik gik på barrikaderne, og derfor tog Irmas direktør Søren Steffensen ud og mødes med over 150 kunder i butikken i denne uge.

Her blev han overrakt 1500 underskrifter mod lukningen.

- Der var en rigtig god dialog til mødet, hvor kunderne virkelig gjorde det klart, at hvis vi gav butikken en chance mere, så er de villige til at støtte butikken endnu mere i fremtiden. På grund af denne store opbakning, er det besluttet at give butikken en chance mere på 6 måneder.

- Vi har fået henvendelser fra mange i forbindelse med lukning af de 11 butikker. De har udtrykt stor begejstring for Irma og vores medarbejdere de pågældende steder - og stor beklagelse over vores beslutning. Men omkring 95 procent af alle henvendelserne har handlet om Irma Roskildevej - og det har gjort et stort indtryk på mig, siger Søren Steffensen.

Her til eftermiddag kl. 16.30 kommer Irmas ledelse på besøg i butikken. Her vil de forklare kunderne lidt nærmere omkring den glædelig beslutning, at butikkens lukning er udsat 6 måneder.

For at den skal kunne fortsætte efter de seks måneder kræver det, at omsætningen øges, så butikken kommer i plus.

Gør den det, bliver det muligt at investere i en modernisering af butikken, som er en forudsætning for at den kan overleve på langt sigt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093