Nordjyske købmænd overtager deres femte Spar-butik
Det fortæller de i en pressemeddelelse.
- Anne Grethe og Ole Knudsen har i nogen tid ønsket et generationsskifte i butikken. Og så blev det os, der gav et bud, fortæller Anders Nyby, der sammen med Jens Andersen og Kristian Rysgaard Stærk bliver de nye ejere af butikken i Bedsted.
De tre ejere har længe haft et ønske om en lokal ekspansion i skuffen. Og med butikken i Bedsted bliver det den tredje nye forretning på bare tre år.
I 2015 rykkede de ind i den tidligere Kiwi på Iversensvej i Thisted, og i fjor overtog de Spar-butikken i Hvidbjerg på Mors.
- Vi synes, at Spar i Bedsted er en pæn, stor butik med et stort opland. Og vi har egentlig ikke nogen planer om at lave stort om i butikken. Til gengæld kan kunderne glæde sig over vort ferskvare- og delikatessekoncept, som vi kalder GoMad.
Den nye daglige leder bliver Martin Johannesen, som også under de hidtidige ejere har fungeret som førstemand i butikken.
- Og han vil selvfølgelig blive bakket op af os, siger Anders Nyby.