23948sdkhjf

Starbucks lukker butikker og underviser ansatte efter racedebat

Efter kritik af en anholdelsesepisode vil Starbucks undervise alle ansætte i at forhindre forskelsbehandling.
Den amerikanske kaffekæde Starbucks vil holde alle sine amerikanske butikker lukket 29. maj og undervise de ansatte i at forhindre "racemæssig forskelsbehandling".

Det er seneste skud på stammen i en stribe af tiltag, som butikken har indført for at komme kritik i møde, efter at to sorte mænd blev anholdt i en af kaffekædens butikker, fordi de ville låne butikkens toilet.

I alt skal mere en 8000 butikker lukkes i adskillige timer, mens kædens 175.000 medarbejdere modtager undervisning.

Episoden, der har sendt Starbucks ud i en mediemæssig krise, fandt sted på en Starbucks i Philadelphia i torsdags.

Her blev politiet tilkaldt af medarbejdere, efter at to mænd satte sig ved et bord i butikken uden at købe noget. Forinden var de to mænd blevet nægtet at bruge butikkens toilet, fordi de ikke have købt noget.

På videobilleder kan man se politiet tale roligt til de to mænd, mens de sidder ved bordet. Efter et par minuttet giver politiet mændene håndjern på og fører dem udenfor.

Kort efter ankommer en ejendomsudvikler til stedet og meddeler, at han kender de to anholdte mænd, og at de blot ventede på ham.

Men det får ikke politimændene til at løslade de to, der bliver anholdt for ikke at gøre som politiet siger og for ulovlig indtrængen.

Anholdelsen har skabt en storm af kritik på de sociale medier, ligesom der har været flere demonstrationer foran Starbucks butikker.

Mandag stod en mindre skare af demonstranter ved butikken i Philadelphia og råbte slogans som: "En masse racisme, en masse lort, Starbucks kaffe er antisort".

Starbucks administrerende direktør, Kevin Johnson, har taget kritikken alvorligt og engageret sig i at rette kaffekædens omdømme op.

Mandag mødte han de to anholdte mænd, som sagen startede med, har virksomhedens talskvinde meddelt.

Han har også set optagelserne fra butikken og udtalt, at hændelsen er imod hvad Starbucks står for.

/ritzau/AP

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079