23948sdkhjf

Ny app skal hjælpe modebutikker med at optimere indkøb

Den danske fashion-tech virksomhed LaVue har fornylig lanceret en app, der hjælper modebutikker optimere deres indkøb.

Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

De to iværksættere bag, Ulla Hald og Karline Segan, vil hjælpe landets 3.685 danske modebutikker til et langt bedre overblik over deres indkøb og på den måde styrke deres forretning.

- Mange multi-brand modebutikker slås for deres overlevelse. Med den hårde konkurrence fra de store, internationale online-modebutikker er der bare ikke råd til, at for mange af de indkøbte varer ender i butikkernes udsalgskurv. I dag vurderes det, at varer, der ender usolgte eller sælges til reduceret udsalgspris, i gennemsnit koster hver danske modebutik 15 procent eller 386.000 kroner i mistet indtjening om året, fortæller den ene af stifterne bag Faves, Ulla Hald.

De fleste drager afsted til modemesser iført smartphone og notesblok, suppleret med lookbooks, og forsøger at få indkøbsliste og budget til at gå op i en højere enhed i et Excel-ark.

Men mens billeder ligger på ens smartphone, så skal alle relevante informationer på de enkelte styles også nedfældes et eller andet sted. Og bagefter har indkøberen brug for at kunne skabe sig et overblik over sine indkøb.

- Det er meget let at miste overblikket. Vi hører bl.a. om, hvor nemt at komme hjem med varer, der ligner hinanden, ligesom det ofte sker, at man ikke får købt alt på indkøbslisten, eller at man er usikker på, hvad man rent faktisk har købt – og hvornår det bliver leveret, siger Karline Segan, medstifter af Faves.

App’en, der har fået navnet Faves Pro, kan testes gratis i en måned og kan downloades fra Appstore.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094