23948sdkhjf

Bilka-tur udviklede sig til mareridt for stædig jurist

Kunde nægtede at vise indholdet af sin pose, og så blev det ubehageligt.

I begyndelsen af august udviklede en indkøbstur i Bilka i Tilst sig i en ubehagelig retning for en kunde, der nægtede at vise indholdet af sine poser for kassemedarbejderen.

Kunden Michael Sørensen, der er uddannet cand. jur., mente ikke, at Bilka har ret til at se i kundernes poser, og derfor nægtede han af princip at efterfølge kassemedarbejderens krav, fortæller Århus Stiftstidende. 

Denne gav dog ikke op så let og ringede efter vagten, der forsøgte at få Michael Sørensen med ind på kontoret, hvilket han også nægtede. 

Derefter dukkede en chef fra butikken op. 

-Og så skal jeg da ellers love for, at tingene kørte af sporet. Sjældent har jeg hørt så meget vrøvl på så kort tid. Jeg forsøgte - mere eller mindre forgæves - at gengive for ham, hvad der var sket, men han lyttede overhovedet ikke. Tværtimod afbrød han mig gentagne gange med direkte angreb på min person. For eksempel blev han ved med at sige, at jeg skulle skamme mig over min opførsel foran min familie, selv om jeg bad ham ikke at inddrage min familie, da den var sagen uvedkommende, fortæller Michael Sørensen. 

Efter episoden skrev Michael Sørensen til Salling Group og fik svar tilbage, at det er rigtigt, at kassemedarbejdere ikke kan forlange at se ned i kundernes poser, og at kæden vil tage sagen til efterretning og bruge den konstruktivt. 

Men sagen slutter ikke der, for Århus Stiftstidende fortæller, at da avisen henvendte sig til Salling Group om episoden, lød det nu pludseligt, at det hele er en misforståelse. 

Claus Dahl, varehuschef i Bilka i Tilst, siger, at kassemedarbejderen i virkeligheden bare havde bedt Michael Sørensen om at løfte sine poser. 

Michael Sørensen er "målløs over den udlægning", fortæller Århus Stiftstidende. 

Kommenter artiklen (4)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141