23948sdkhjf

Detailbranchen frygter Amazon, men ser også muligheder

Ny undersøgelse viser, at en stor del af de selvstændige ser Amazon som en mulighed.

Ifølge eksperter er det et spørgsmål om ikke særlig lang tid, inden Amazon etablerer sig i Danmark – Og når det sker, så er der ingen tvivl om, at det i den grad vil rokke ved den danske detailhandel. 

Allerede i dag kan danskerne handle på Amazons hjemmeside, men man må forvente en leveringstid på 4-7 dage. 

Men når Amazon etablerer sig i Danmark, vil det blandt andet blive muligt at få leveret varerne dag til dag, ligesom man som sælger vil kunne bruge Amazons markedsplads til at afsætte ens produkter.

Mange selvstændige erhvervsdrivende – og særligt dem der er beskæftiget i detailbranchen - forventer, at Amazon bliver en udfordring, viser en ny stor undersøgelse fra DANA, som er en a-kasse for selvstændige.

Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

Men både inden for og uden for detailbranchen ser man også muligheder, når Amazon kommer.

To-tredjedele (67 procent) af de adspurgte selvstændige mener, at det vil få store konsekvenser for detailhandlen, når Amazon etablerer sig i Danmark (76 procent, hvis man isoleret ser på selvstændige beskæftiget i detailbranchen).

Men næsten halvdelen ser også muligheder heri (det gælder 48 procent af alle de adspurgte, og 43 procent af de der er beskæftiget i detailhandlen).

- Lige meget hvor meget man ønsker, at Amazon ikke kommer til Danmark, så bliver det virkelighed inden for en overskuelig fremtid. Man kan ikke bremse udviklingen. Det man kan gøre er, at konkurrere på nogle andre parametre som for eksempel service eller ved at give kunden en unik og uforglemmelig oplevelse, når han eller hun besøger ens butik, siger Bendt Nolsøe, der er salgs- og marketingchef i DANA, og tilføjer:

- Jeg synes, det er opløftende at så mange selvstændige - og særligt de der er beskæftiget i detailhandlen - ser muligheder i forbindelse med, at Amazon etablerer sig i Danmark. Der er ingen tvivl om, at det vil ændre meget og også kan åbne døren yderligere for et internationalt salg for mange selvstændige erhvervsdrivende, fastslår han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188