23948sdkhjf

For tredje gang på to år - Vestjysk boligbutik får nye lokaler

Til november gør Dalgaard Living i Struer det igen. Flytter til nye lokaler. Det skriver dagbladet-holstebro-struer.dk.

Butikken for boligindretning og brugskunst forlader de nuværende lokaler i gågaden Østergade i Struer og flytter til hjørnet af samme gade. Her åbner indehaveren Helle Dalgaard Faurbye Kristensen også en frisørsalon i forbindelse med boligbutikken.

Flytningen bliver den tredje siden Dalgaard Living åbnede i september 2016. Dengang også i Østergade. De oprindelige lokaler blev byttet ud for et års tiden siden med de nuværende.

- Samtidig vil jeg gøre meget ud af at holde kundeaftener i butikken. Jeg har allerede en del foreninger og grupper, der besøger Dalgaard Living for at høre om de nyeste tendenser inden for boligindretning, siger Helle Dalgaard Kristensen ifølge dagbladet-holstebro-struer.dk

Dalgaard Living åbner i de nye lokaler til november i år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125