23948sdkhjf

Cafeer, gallerier og frisører rykker ind i tomme butikker

Når de traditionelle butikker rykker ud af handelsgaden, tager servicefag og kultur over. Personlig ekstraservice sikrer varesælgerne overlevelse

Handelsstrøg i danske byer har været under kolossal forandring på grund af butiksdød – hver 10. butik i detailhandlen er lukket siden 2008 – men der er godt nyt til dem, som frygter spøgelsesbyer. Det skriver Politiken lørdag.

Bymidteanalyser fra Institut for Center-Planlægning (ICP) viser, at de tomme lokaler i stort omfang bliver udnyttet til andre formål.

- Når forretninger med traditionelt varesalg drejer nøglen, rykker udbydere af service og kultur ind i de efterladte lokaler i byernes centrale handelsgader. Det er meget positivt, siger direktør Per Nyborg, ICP, til Politiken lørdag.

ICP har blandt andet kortlagt udviklingen i Vejles bykerne og fundet, at 19 detailbutikker og fem banker lukkede i perioden fra 2013 til 2018. Men dobbelt så mange kom til i form af 20 restauranter/cafeer, 10 frisører eller lignende, to museer eller biografer og 17 andre servicevirksomheder.

- Det er den nye fremtid. Vi må indstille os på, at byerne bliver anderledes at se på. Tidligere tiders ubrudte række af butikker på strøggaden er ved at ændre sig til et langt mere blandet billede, siger Per Nyborg.

I Vejle er antallet af frisører steget 19 procent i den femårige periode, men størst fremgang har spisesteder som cafeer og restauranter haft med en stigning på 29 procent.

En lignende opgørelse over restauranter i Aalborgs bymidte bekræfter billedet. Her voksede antallet af spisesteder fra 2010 til 2015 med 15 procent fra 213 til 246.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143