23948sdkhjf

Slotsarkaderne udvidet med shoppingområde til ankerlejer

Efter knap et års byggeaktivitet slår Slotsarkaderne dørene op til et helt nyt shoppingområde. En sammenlægning med naboejendommen har givet plads til en ny H&M i to etager samt 13 attraktive ungdomsboliger.

Den 22. november fejrer Slotsarkaderne åbningen af udbygning og ombygning af centret på knap 3.000 m2, fortæller DEAS i en pressemeddelelse. 

Naboejendommen Slotsgade 25 er nu inddraget som en del af Slotsarkaderne, og det nye shoppingområde får en stor butiksfacade ud mod gågaden. Dermed skabes en endnu større integration med bymiljøet i det centrale Hillerød.

H&M åbner butik i to etager med fuldt sortiment og en H&M Home med alt inden for interiør til hjemmet.

Den nye H&M bliver en af byens største butikker og vil indeholde fashion for både kvinder, mænd og børn. Butikken har indgang fra både Slotsgade og Slotsarkaderne og er dermed en central del af det nye shoppingområde.

- Et inspirerende center kræver løbende udvikling. Med et årligt kundetal på ca. 5,6 mio. er Slotsarkaderne en vigtig shoppingdestination. Vi kan med H&M som styrket og endnu større ankerlejer tiltrække flere kunder fra hele Nordsjælland og styrke Slotsarkadernes position, siger ejendomschef Eva Handest på vegne af Danske Shoppingcentre, der ejer Slotsarkaderne.

Boliger i hjertet af Hillerød
Slotsarkaderne rummer ud over butiksområderne 50 attraktive boliger oven på centret, og i forbindelse med udvidelsen stod yderligere 13 ungdomsboliger klar til de nye beboere den 1. november.

- Vi arbejder med fokus på det helt rette butiksmix, og med udvidelsen kan Slotsarkaderne tilbyde shopping i 60 butikker i opdaterede rammer. Ved at kombinere centret med boliger til Hillerøds unge udnyttes kvadratmetrene maksimalt, og beboerne er en oplagt målgruppe for centret, siger Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør for center management i DEAS, der administrerer centret og som bygherrerådgiver har sikret et effektivt forløb fra idéudvikling og håndtering af udbud til kontraktindgåelse med totalentreprenør.

De moderne 1-værelses lejligheder er med hems, ovenlys og udgang til en stor tagterrasse med udsigt over Hillerød.

Med 60 butikker fordelt på 26.500 m2 og et årligt kundetal på ca. 5,6 mio udgør Slotsarkaderne en vigtig shoppingdestination i Nordsjælland.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109