23948sdkhjf

Danske Shoppingcentre vendte stort minus til stort plus

Danske Shoppingcentre, der ejer 18 centre rundt om i Danmark, kom i 2021 i høj grad tilbage på sporet efter et økonomisk frygteligt 2020.

Koncernen gik fra et underskud på 869 millioner til et overskud på 517 millioner kroner, viser det netop offentliggjorte regnskab. Nettoomsætningen voksede fra 721 til 882 millioner kroner.

Fremgangen hænger ikke mindst sammen med, at Danske Shoppingcentre 1. januar 2021 overtog Aalborg Storcenter.

- Selskabet har således haft indtjening fra Nordjyllands største shoppingcenter igennem hele 2021, hvilket har bidraget positivt til årets resultat i forhold til 2020, konstaterer ledelsen i sin beretning.

Det fremgår også, at Danske Shoppingcentre i 2021 har opjusteret værdien af sine centre med 33 millioner kroner, så den ved årets udgang var på 14,902 milliarder. Året før betød coronatvangslukningerne, at værdien blev nedjusteret med 1,2 milliarder.

Også i 2021 spillede corona i høj grad ind på handlen i centrene, men Danske Shoppingcentre vurderer, at kundetallene har været acceptable på trods, af at der har været væsentligt færre kunder igennem året end i 2019, altså før covid-19.

- Selv om der igennem året har været færre kunder i centrene, har lejernes omsætning fra genåbningen i april og frem til ultimo året ligget på samme niveau som i 2019. Dermed kan det ses, at kunderne i 2021 er kommet i mindre grupper og ad færre omgange, men når kunderne er kommet til centeret, har deres indkøb været større.

- Det faktum, at lejernes omsætning har ligget på niveau fra før covid-19, kan også ses i antallet af konkurser blandt selskabets lejere. Selskabet har kun i begrænset omfang haft lejere, der er gået konkurs, nævner ledelsen.

Udlejningsprocenten hos Danske Shoppingcentre var ved udgangen af 2021 på 91 procent.

Koncernen er ejet af Danica Pension og ATP

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078