23948sdkhjf

Ejer efter lagerbrand: - 99 procent er totalskadet, men jeg tror ikke, mine sofaborde er futtet af

- Det er surrealistisk. Mit humør svinger op og ned. Det ene øjeblik har jeg klarsyn og kan se fremad. Ti minutter efter er alt som et sort hul. 

Sådan lyder det fra Flemming Hansen, ejer af Kvalitetsmøbler.dk i Bogense. 

Onsdag morgen kl 5.19 blev han ringet op af politiet, fordi der var brand i de lagerlokaler, hvor han opbevarer de egetræsmøbler, som han importerer for Litauen.

450 m2 blev udsat for brand og tæt røg, og størstedelen af møblerne er nu ubrugelige.

- 99 procent er totalskadet, men jeg tror ikke, mine sofaborde er futtet af, siger Flemming Hansen.

Mange møbler er forkullet, mens resten er skadet af røg og sod.

- Blandt andet er 1000 tillægsplader til borde futtet af. Det er virkelig mange, siger han.

Olier antændte branden 
Det er endnu ikke helt sikkert, hvad der er årsagen til, at der udbrød brand i lagerlokalerne.

Indtil videre er politiets melding, at det var elektriske foranstaltninger – måske en gnist – der udløste branden. I lokalerne var nemlig også store mængder olie, som Kvalitetsmøbler.dk bruger til behandling af træmøblerne, og selvom det ikke var selvantændelige olier, har det sandsynligvis bidraget til branden. Det samme har flere poser med bomuldsklude, fortæller Flemming Hansen.

Branden har dog holdt sig inden for lagerhallens vægge. Rummet har været så tæt, at der ikke kunne trænge ilt ind, og ilden har derfor langsomt kvalt sig selv.

- Heldigvis var det ”bare” min døde virksomhed, der brændte; ikke mit private hjem, og ingen dyr eller mennesker kom til skade, siger Flemming Hansen.

Ovenfor Kvalitetsmøbler.dk er der seks lejligheder, hvor i alt otte personer blev evakueret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094