23948sdkhjf

Fremtidens butiksansatte skal skabe oplevelser og fortælle om det på sociale medier

En ny stor undersøgelse blandt lønmodtagere i 34 lande viser, at næsten en fjerdedel (23 procent) af danskerne på arbejdsmarkedet forventer, at deres job vil være forsvundet inden for de næste fem til 10 år på grund af digitaliseringen.

- Når nogle jobs forsvinder, så opstår der altid nogle nye, og sådan tror jeg også, vi vil opleve det i detailbranchen - men der bliver tale om en ny type medarbejdere, siger Michael Holm, direktør i vikar- og rekrutteringsbureauet Randstad, i en pressemeddelelse.

Michael Holm er selv udlært i detailhandlen for mange år tilbage og har fulgt branchen tæt.

- Som mange andre mener jeg også, at traditionelle job i detailhandlen vil forsvinde i årene fremover. Men jeg tror ikke nødvendigvis butikkerne i sig selv vil forsvinde - de vil bare ændre karakter, og her vil der stadig være behov for folk. Men de skal kunne noget helt andet end i dag, forudser han. 

- Jeg tror, at de folk, der i dag står i butikkerne, skal uddannes til i højere grad at give kunden en oplevelse. Og så vil den traditionelle butik nok få mere form af et showroom eller måske endog dele pladsen med andre brands, forklarer Michael Holm. 

Randstads undersøgelse viser endvidere, at langt de fleste danske lønmodtagere (81 procent) føler, at de er tilstrækkeligt digitale til at varetage fremtidens opgaver, og det er ifølge direktøren yderst positivt.

- Jeg tror i høj grad, at det er her, slaget skal slås i forhold til fremtidens medarbejder. Den traditionelle salgsekspedient skal - udover at give kunden en unik oplevelse - også kunne varetage hele onlinedelen og ikke mindst sikre, at virksomhedens produkter tager sig godt ud på sociale medier, fastslår Michael Holm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094