23948sdkhjf

Første kunde-til-kunde-basar i Danmark – webshop tager nye metoder i brug

De fleste forbinder webbutikker og almindeligedetailbutikker med salg af produkter til en forbruger.

Læs også: Ekspert om liveauktioner på Facebook: En fed salgskanal for de få

Men nu gør den webbaserede detailforretning Nicehair.dkop med den tilgang, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

30. juni stiller den nemlig DGI-Byen til rådighed kvit og frit for sine kunder, så de kan få en stand og sælge overskydende skønheds- og kosmetikprodukter.

Det minder dermed om en basar – bare med den forskel, at der ikke skal betales for at udstille.

Ifølge Henrik Theil, der er kommunikationschef hos brancheforeningen FDIH og ekspert i detail og webshoptendenser, er Nicehairs tiltag nytænkende og unikt i Danmark.

Læs også: Kæmpe skønhedsvirksomhed flytter til større lokaler i Esbjerg

– Det passer godt ind i tidens trend, men det er helt nyt, at en virksomhed skaber en platform, hvor kunder kan sælge egne produkter til andre kunder til en basar. Flere webbaserede virksomheder er for nylig begyndt at gå mere i retning af de traditionelle detailvirksomheder, der har den fysiske dimension ved kundeoplevelsen som et stærkt kort. Den del er webshops ved at indarbejde i deres forretning, fordi kunderne også kan have behov for den direkte kontakt og rådgivning, forklarer Henrik Theil.

Nicehair.dk har ud over hjemmesiden nicehair.dk også fysiske butikker i Kolding og Esbjerg.

Der er forretning i det
Det kan virke som om, at Nicehair.dk saver den gren af, virksomheden sidder på, når den lader kunderne sælge til hinanden. Men ifølge Henrik Theil giver det endnu mere retur.

– Nicehair.dk rammer kundeloyalitet og videndeling.Kunderne har jo i baghovedet, at Nicehair.dk stillede rammerne for basaren til rådighed. Samtidig deler de ud af den ekspertviden, som virksomheden besidder, og som kunderne kan drage nytte af og huske, når der skal købes nyt,forklarer Henrik Theil.

Manden bag ideen glæder sig til at opleve en summende basar i DGI-Byen.

– Vi er et brandfællesskab, hvor vi meget gerne vil være tæt på vores kunder. Vi har en stor involvering på Facebook med blandt andet vores live-auktioner, og vi har faktisk fået idéen om basaren delvist fra vores kunder på Facebook, derhar efterlyst et fysisk forum, hvor de kan udveksle produkter, forklarer Hans Tosti, der er CEO hos Nicehair.dk.

Læs også: Kaos: Bazar-forretninger tror ikke på lukning

Ifølge direktøren er der allerede en række Facebook-grupper,hvor kunderne forsøger at parre hinandens overskydende produkter, og den markedsplads er detailforretninger og webshops også inde på.

– Det er en fantastisk loyalitetsplatform at få adgang til, så det er helt klart noget, som virksomhederne ser stort markedsføringspotentiale i lige nu, forklarer Henrik Theil.

Natasha Jørgensen, der udstiller på basaren, serfrem til arrangementet, hvor hun møder andre Nicehair-kunder med samme interesse for skønhedsprodukter.

Hun er ikke i tvivl om, at basaren giver god forretningsmæssig mening, da hun og andre bliver knyttet endnu tættere til Nicehair.dk.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.093