23948sdkhjf

Ikea klar med største tiltag siden børnemøblerne

Det startede i 2015, hvor Ikea lancerede borde og lamper, der kan oplade telefoner. I 2017 kom der smart belysning. Nu går møbelhuset hele vejen og investerer stort med Ikea Home Smart, det skriver de i en pressemeddelelse ifølge finans.dk og techmediet The Verge. 

Der er tale om trådfri styresystemer, lamper med indbyggede højtalere og intelligente pærer er en række af produkter, de ønsker at tilbyde kunderne i fremtiden.   

- Vi har besluttet os for at investere markant i Home Smart teknologien på tværs af Ikea for at få udviklingen inden for kategorien til at gå hurtigere. Det er det største nye tiltag, som vi har etableret, siden vi introducerede børnemøblerne, fortæller Peter van Der Poel, manager i Ikea Range & Supply, i pressemeddelelsen.

I august præsenterede Ikea deres samarbejde med Sonos, der blandt andet indebar en lampe, der også er en højtaler. De første intelligente persienner vil blive solgt i Ikea på det amerikanske marked i oktober. 

Det er svenske Björn Block, der skal styre den nye afdeling og skal samarbejde med Ikeas øvrige afdelinger.

Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109