23948sdkhjf

Nettos danske direktør fratræder

Efter mere end fem år som landedirektør for Netto i Danmark stopper Brian Seemann Broe. Det oplyser Netto i en pressemeddelelse.

- Vi har arbejdet tæt sammen gennem flere år, og jeg har altid sat stor pris på Brians evner og vores samarbejde. Så mens jeg selvfølgelig er ærgerlig over Brians beslutning, respekterer jeg, at han gerne vil prøve kræfter med noget nyt, og jeg takker ham for et godt og tæt samarbejde, siger direktør for Netto International, Michael Løve.

Brian Seemann Broe blev landedirektør for Netto Danmark i 2014 og har tidligere været både butikschef, distriktschef, salgsdirektør og udstationeret i Sverige i sin Netto-karriere.

Som landedirektør har han været med til en lang række nye tiltag, herunder konverteringen af døgnNetto-kæden til gule Netto'er og ikke mindst omdannelsen af Kiwi-butikkerne i 2017 og 2018.

- Efter fem forrygende år med masser af nye tiltag og forandring kan jeg nu mærke, at jeg skal prøve noget andet. Det har været en kæmpe oplevelse og et privilegium at arbejde sammen med så dygtige kolleger i en så dedikeret organisation, og det er noget, jeg dagligt har sat pris på, siger Brian Seemann Broe.

I forbindelse med fratrædelsen er det besluttet ikke at genbesætte stillingen som landedirektør. I stedet samles ledelsen af driften af butikkerne i en nyoprettet stilling som salgsdirektør. Braw Bakir tiltræder denne stilling dags dato.

Braw Bakir har mange års erfaring fra alle niveauer i Netto og kommer senest fra en stilling som regionschef. Braw Bakir får direkte reference til Michael Løve og indgår fremadrettet i Nettos ledelse.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109