23948sdkhjf

Rezet Sneaker Store flytter indenfor i Magasin Du Nord

Rezet Sneaker Store har åbnet flere butikker på det seneste.

Først var det Aalborg, der kunne glæde sig til over få sneaker-konceptet til byen, og i denne uge er det Magasin Du Nord på Kgs. Nytorv, der kan se frem til at få de sneakerkyndige eksperter som en fast del af varehusets nye urbane koncept på første sal. 

Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

Butikken i Magasin Du Nord bliver Rezet Stores første koncept i et varehus, og selv om rammerne dermed er forholdsvist nye og uvante for kæden, så vil den nye butik bygge videre på det stærke design-DNA, som har været en stor del af den succes som Rezet Store oplever i dag. 

- Design er et stærkt strategisk greb, når man vil skille sig ud fra mængden, og positionere sig i et konkurrencepræget marked. Derfor har det været utrolig vigtigt for mig at iscenesætte Rezet Store's autentiske brand DNA i de fysiske rammer i det gamle varehus på Kgs. Nytorv, siger Mathias Bruun Christensen, der er kreativ direktør og medstifter af Rezet Store.

- Butikken byder med sit lyse og lette udtryk vores kunder indenfor i et inspirerende butiksunivers, hvor der er plads til fordybelse og nørderi af det, det hele drejer sig om – nemligs sneakers. Rammerne er enkle og minimalistiske, men også raffinerede og detaljerige. Præcis ligesom vi kender fra den stolte danske designtradition, siger han. 

Rezet Store har allerede to butikker i København, nemlig flagskipsbutikken på Rådhusstræde og en butik i Jorcks Passage fra 2015. 

Rezet Store slår dørene op for den nye butik d. 6. september med en åbningsfest, hvor besøgende blandt andet kan customize sneakers og lave deres eget unikke tryk på regnjakker fra Rains.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109