23948sdkhjf

Ejere samler tre virksomheder under samme tag

Sengebutikken Living by Kolster flytter sammen med sin to søstervirksomheder.

Planen er, at personaleressourcerne skal udnyttes bedre, når de tre virksomheder Living by Kolster, Skumgaarden og aQdeco flytter sammen under samme tag på fabriksvej i Ejby. 

Det skriver Fyens.dk. 

De tre virksomheder tilhører ægteparret Ann Kolster og Brian Christensen, og især filt- og akustikvirksomheden aQdecos store vækst de senere år udgør baggrunden for ejernes investering i en ny, fælles adresse. 

-Vi fordobler ikke kun pladsen. Vi får samtidig en mere logisk indretning og det store lager, vi længe har haft behov for, fortæller Ann Kolster.

De nye lokaler er på 3000 kvadratmeter fordelt på både lager og administration og har indtil nu huset en emballagefabrik. 

Flytningen betyder desuden, at Living by Kolster-butikken i Middelfart lukker.

Egentlig var planen, at virksomheden nu kun skulle drives som webbutik, men tilbagemeldinger fra kunderne har fået Ann Kolster til også at holde butiksåbent i det nye showroom, fortæller hun. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.192