23948sdkhjf

Produktion og handel af blomster er hårdt ramt

Gartneriernes varelagre indeholder i øjeblikket blomster og planter til en værdi af 800 millioner kroner.

Men det kan gå til spilde på grund af coronavirussen, skriver Ritzau. I sidste uge blev 400.000 planter kasseret fra danske gartnerier på grund af udebleven eksport.

Det kan dermed komme til at koste branchen dyrt, hvis coronakrisen fortsætter i flere måneder.

- Vi har de seneste måneder gået og passet de planter, som skal i butikkerne i foråret. Men vi er alvorligt udfordret af, at hele Europa begynder at lukke ned et par uger inden vores højsæson starter, siger Peter Larsen-Ledet, direktør i Flora Dania.

Blomsterne kan simpelthen ikke komme ud til forbrugerne, når et land som Tyskland lukker markedet, forklarer han. Den danske produktion har typisk en værdi på to milliarder kroner om året, men alene i marts, april og maj er værdien på 800 millioner kroner.

Peter Larsen-Ledet ser gerne, at politikerne handler i forhold til at kompensere for den tabte produktion.

Butikker er også ramt

Det er ikke kun produktionen, der kan mærke krisen. Siden Mette Frederiksen holdt sit første pressemøde om COVID-19, har butiksindehaver Eva Hildebrandt Christiansen haft omsætning på under halvdelen af det normale i perioden, oplyser hun til JydskeVestkysten.

- Der kommer bare ikke nogen mennesker i butikken, og det skulle have været højtid. Det plejer at være nu, at folk skal pynte op til påske, siger Eva Hildebrandt Christiansen, der ejer Evas Floras i Rødding.

Hun fortæller, at når alle fester og arrangementer er aflyst, er blomsterhandlen for det meste også.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078