Usikkerhed om regler: Butikker tør ikke andet end at holde åbent
Butikker, der ligger i de nu tvangslukkede storcentre, kan forvente at få kompensation for tabt fortjeneste, men hvad med de øvrige butikker?
For ifølge reglerne må en virksomhed ikke bringe sin omsætning kunstigt ned for at modtage kompensation, og derfor har mange butiksejere været i tvivl om, hvorvidt det kan få betydning for butikker, der lukker frivilligt ned.
Det skriver Avisen Danmark, der har været i kontakt med flere handelstandsforeninger og butiksejere, der af samme grund ikke tør andet end at holde butikken åben.
Men nu svarer erhvervsminister Simon Kollerup, at butikkerne ikke skal være være nervøse ved at lukke deres butikker:
- Man er derfor selvfølgelig ikke tvunget til at holde sin forretning åben for at få kompensation for sine faste udgifter, hvis det kloge i forhold til den enkelte forretning og regeringens anbefalinger i øvrigt er at lukke den midlertidigt, skriver Simon Kollerup i en mail til avisen Danmark.