23948sdkhjf

Jysk bygger nyt: For 200 millioner euro ny ungarsk distribution

I løbet af april vil Jysk begynde at bygge et nyt distributionscenter i Ecser, Ungarn. Når det er i drift, vil distributionscentret beskæftige omkring 300 personer og yderligere styrke virksomhedens logistiksetup i Europa, lyder det i en pressemeddelelse fra linnedgiganten.

Et antal blå containere er allerede placeret tæt på rundkørslen i Ecser nær Budapest, hvor det nye distributionscenter skal bygges. Og snart begynder store gravemaskiner at arbejde på den 560.000 kvadratmeter store grund.

Jysk udvider virksomhedens logistiksetup for at kunne levere hurtigere til kunderne i en række lande i Centraleuropa.

– Selvom coronavirus-situationen har stor påvirkning af Jysk, er det stadig vigtigt for os at investere i fremtiden. Når hverdagen vender tilbage, vil folk stadig have brug for senge, dyner og puder samt andre nødvendigheder til deres hjem. For at sikre det har vi brug for et stærkt logistiksetup, som vores nye distributionscenter i Ecser, Ungarn, vil være med til at sikre, siger Allan K. Kjærgaard, Executive Vice President Logistics i Jysk.

Sparer 4,5 millioner kilometer årligt
Bygningerne i det nye distributionscenter – som omfatter to højlagre, dokker til lastning og aflæsning af lastbiler og kontorlokaler til administration – vil brede sig over 143.000 kvadratmeter. Højlagrene indeholder 205.000 palleplaceringer til varer.

– Med udvidelsen af vores nye distributionscenter i Ecser, Ungarn, vil vi være i stand til at levere produkter meget hurtigere og mere effektivt direkte til vores kunder og til vores hundredvis af butikker. Faktisk forventer vi at spare 4,5 millioner kilometer vejtransport hvert år, hvilket er godt for både miljøet og vores evne til at levere gode tilbud til vores kunder, siger Allan K. Kjærgaard.

Det nye distributionscenter forventes at være klar til drift i midten af 2022. Når først det kører, skal distributionscentret levere varer til Jysks kunder og butikker i Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Kroatien, Bosnien og Serbien.

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125