23948sdkhjf

Netto runder milepæl

I løbet af det seneste år er flere og flere Netto-butikker blevet omdannet til kædens nye butikskoncept, hvor indretningen har fået et gennemgribende løft, og alt fra farver og musik til varer og Netto-medarbejdernes tøj er opdateret i butikkerne. 

Onsdag den 20. maj runder man en milepæl, når butik nummer 100 med det nye butikskoncept åbner, fortæller Netto i en pressemeddelelse. 

- Vi ønsker at skabe fremtidens discountbutikker, og vi vil gerne gøre butikkerne mere indbydende og indkøbsoplevelsen bedre. Det er vi kommet rigtig langt med og runder nu en vigtig milepæl med de første 100 butikker, der er blevet gennemrenoveret og forbedret, fortæller Braw Bakir, der er salgsdirektør i Netto.

I de nye Netto'er oplever kunderne en indretning, som gør det er nemmere at finde rundt i butikkerne. Der er fortsat spotvarer, men de har fået lidt mindre plads, og det har til gengæld givet mere plads til frugt- og grønt-afdelingen, ligesom sunde og lettilgængelige måltider, salater og juicer har fået sin egen sektion.

Og kunderne har taget rigtig godt imod de nye tiltag, siger Braw Bakir: 

- Vi er utrolig glade for den modtagelse, vi får fra kunderne, når vi åbner vores nye butikker, og når de besøger den i hverdagen. Vi har skabt en mere rolig butik, der er kendetegnet ved et stærkt sortiment af kvalitetsvarer til discountpriser og stor friskhed, og så skal det være nemt at finde rundt i butikken. Og vi oplever, at flere og flere kunder ønsker at handle med os i de nye butikker. 

Med 100 butikker løftet til det nye butikskoncept, har Netto introduceret konceptet i godt hver femte Netto i Danmark.

Det er målsætningen, at samtlige Netto-butikker inden for de næste fem år skal forvandles til det nye koncept.

- Vi forsætter ufortrødent, og vi regner med at runde 155, inden året er omme. Det er helt naturligt, at vi fejrer åbningerne en anelse anderledes end normalt i den her tid, da sikkerheden kommer først - og den slækker vi ikke på. Men det samme gælder ambitionerne om at give kunderne endnu bedre oplevelser i vores butikker, og vi knokler for at byde flest muligt inden for i vores nye alle vores butikker, siger Braw Bakir. 

Åbningen af butik nummer 100 med det nye butikskoncept sker i Jyllinge Centret 1B, Jyllinge

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.317