23948sdkhjf

Bettina og Jan overtager Kvik i Rønne

Den 1. juni overtog Bettina Holm og Jan Rasch-Andersen Kviks butik i Rønne.

De nye ejere glæder sig til at videreføre Kvik-butikken og komme i gang med at sælge køkken, bad og garderobeløsninger til bornholmerne.

– Da muligheden for at overtage butikken præsenterede sig, indledte vi hurtigt forhandlingerne med Kvik. Bornholm har behov for en butik, hvor kunderne kan få dansk design til lave priser og professionel rådgivning, så man kan få det køkken, man drømmer om, siger Bettina Holm, der sammen med Steinberg Hardarson udgør den daglige drift af butikken.

Vil gøre det nemmere at være kunde
De nye ejere kommer til at iværksætte en række nye initiativer for at fastholde og udbygge Kviks marked på Bornholm.

Blandt andet vil butikken holde aftenåben nogle dage hver måned, så kunderne i langt højere grad selv kan tilrettelægge deres besøg efter behov og arbejdstider.

– Alle på Bornholm har ret til et fedt køkken – også efter kl. 18. Det skal være nemt at købe køkken, bad og garderobe, så butikken kommer til at have åbent nogle aftener hver måned. Samtidig overvejer vi også flere søndagsåbninger, siger Jan Rasch-Andersen, der udover at være ny indehaver også driver et ejendomsselskab og håndværkerfirma.

Med den nye Kvik-konstellation i Rønne vil han og Bettina Holm altså gøre det endnu nemmere at være kunde.

– Når håndværkerne er ude at skifte vinduer hos Fru. Kofoed, bliver hun ofte opmærksom på, at stuegulvet, loftet og køkkenet måske også kunne trænge til en udskiftning. Vi kommer til at kunne levere hele pakken. Nu skal Fru. Kofoed kun tage fat i én person, som sikrer en effektiv proces fra, at hun ønsker at gå i gang til, at der er installeret et nyt køkken og udskiftet vinduer. Det bliver ikke nemmere, siger Jan Rasch-Andersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109