23948sdkhjf

Onlinesupermarked udvider levering til sommerhuse

Nu kan endnu flere danskere få leveret dagligvarer og måltidskasser til døren i sommerhuset, da nemlig.com indfører levering i sommerugerne til i alt 12.000 husstande i Skagen, Løkken, Blokhus og Marielyst.

- De seneste år har nemlig.com åbnet et midlertidigt område i sommerferien, så det har været muligt for vores kunder at få leveret dagligvarer til sommerhuset. Nu kan vi for første gang levere til sommerhuse i Skagen, Løkken, Blokhus og Marielyst, ligesom at vi kommer ud til endnu flere sommerhuse i år, end vi nogensinde har gjort, siger Mikkel Pilemand, kommerciel direktør i nemlig.com, i en pressemeddelelse.

Tidligere har nemlig.com set en stor tilslutning blandt kunder i blandt andet Halsnæs på Nordsjælland, hvor sommerhusgæsterne i større grad har bestilt flere dagligvarer til sommerhuset.

Grundet covid-19 udbruddet og den begrænsede græseåbning, vil 35 pct. af alle danskere holde mere ferie i Danmark, ifølge en spørgeundersøgelse fra analyseinstituttet YouGov.

Det får nemlig.com til at hæve forventningerne og vurdere at denne sommer vil slå nye rekorder for salg af dagligvarer på nettet.

- I år vælger rigtig mange danskere at afholde sommerferien i Danmark, og det betyder en væsentlig større aktivitet hos nemlig.com. Sommerferien har historisk været den del af året, hvor der ikke handles mange dagligvarer på nettet, men i år forventer vi, at sommeren kommer til at slå alle rekorder, siger Mikkel Pilemand.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111