23948sdkhjf

Tøjkrise: Corona har taget ekstra hårdt på Bertoni 

Bertonis ejer har skudt ca. 20 millioner i selskabet på under to år – men coronakrise har været hård, og kun regeringens hjælpepakke har formentligt været med til at redde tøjmærket fra at blive lukket

TØJKRISE Tøjkæden Bertoni er i stor krise. Det viser 2019-regnskabet, der netop er blevet offentliggjort.

Den traditionsrige tøjkæde har eksisteret siden 1972 og blev grundlagt af Palle Breckling. I dag står hans søn med en mindre aktiepost, mens kapitalfonden Vektor Kapital er hovedaktionær. Og her er man ikke tilfredse med regnskabet, som viser et driftsunderskud på 16 millioner kroner i 2019. Det er en stigning fra et underskud på minus en million i 2018. Bundlinjen siger et minus på 13 millioner kroner. 

Ifølge er artikel i Dagbladet Børsen er Lars Jørgensen er i dag bestyrelsesformand i Bertoni, og han og Vektor Kapital har igen skudt nye penge i Bertoni for at holde hånden under tøjkæden.

Af regnskabet fremgår det i, at Bertoni har fået tilført fire millioner kroner via en kapitalforhøjelse, ligesom der er blevet overført et beløb på 11,5 millioner kroner.

De nye penge sikrer Bertoni en egenkapital på 16 mio. kr., og noget tyder på, at der allerede i 2020 er blevet brugt en del af pengene.

I hvert fald skriver ledelsen ifølge erhvervsmediet, at covid-19-krisen ikke overraskende påvirker Bertoni negativt. 90 pct. af selskabets ansatte blev i løbet af foråret sendt hjem, og Bertoni forventer tidligst at komme op på fuld kapacitet i slutningen af 2020.

Urealistisk med salg

Dog er der ingen aktuelle planer om at trække støtten til Bertoni eller at forsøge sig med et at salg, selv om en storsatsning i Tyskland ikke er gået for forventet, skriver Børsen.

- Et exit i form af et salg af virksomheden lige nu forekommer temmelig urealistisk. For os handler det om at rebe sejlene og se, hvordan vi kan få den her virksomhed videre, siger Lars Jørgensen, bestyrelsesformand i Bertoni og partner i Vektor Kapital.

På nuværende tidspunkt ejer Vektor Kapital tre virksomheder: Bertoni i Danmark og to ukrainske virksomheder med speciale i henholdsvis økologisk fiskeopdræt og gødning.

“I de seneste 12-18 måneder har vi tilført omkring 20 mio. kr., og det er væsentlig mere, end vi havde regnet med i denne sag, må vi nok indrømme,” siger Lars Jørgensen.

Vektor Kapital ejer på nuværende tre virksomheder: Bertoni og to ukrainske virksomheder med speciale i henholdsvis økologisk fiskeopdræt og gødning.

Bertoni, der driver godt 20 butikker i Danmark og Norge, kom relativt godt ind i 2020, men coronakrisen har kostet nogle salg, og havde det ikke været for hjælpepakkerne, var selskabet muligvis kollapset, bekræfter Lars Jørgensen til Børsen.

- Hvis der ikke havde været hjælpepakker, så tror jeg ikke, at vi havde fortsat vores opbakning.

Kilde: https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/k...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094