23948sdkhjf

De Radikale vil åbne statskassen for elbilkøbere

En elbil skal altid være billigere end en traditionel bil. Også selv om det vil kræve penge, mener De Radikale.

For at sikre, at der kommer betydeligt flere elbiler på vejene erklærer De Radikale sig nu klar til at bruge statskassen til at støtte elbiler.

Læs også: Styrelse i stor fangst: Beslaglægger flere ton vandpibetobak

Partiet vil sikre, at det er billigere at investere i en elbil end i en traditionel bil. Tidligere har udgangspunktet været, at en grøn omlægning af skatter og afgifter på biler skulle sikre, at statskassen fik de samme indtægter. Men ikke længere.

- Det skal være billigere at tage det grønne valg og dyrere at træffe det sorte valg. Og derfor er vi også klar til at investere i den grønne omstilling. Så vi kan få den ketchupeffekt, der gør, at det ikke kun er hver tiende bil, der bliver solgt, der er en elbil, siger politisk leder for De Radikale Morten Østergaard.

Han vil ikke sætte tal på, præcist hvor mange penge, partiet ønsker til den politik. Men siger, at det vil være et mærkbart beløb.

- Vi kan være helt sikre på, at det ikke sker af sig selv. Vi skal handle resolut nu.

Læs også: Enhedslisten vil give 100.000 kr. til de første 100.000 elbiler

- Vi er villige til at bruge penge fra den fælles kasse til at understøtte dette her. Tidligere har vi sagt, at der skal være et grønt råderum på to milliarder kroner, som blandt andet kunne gå til dette her, siger Morten Østergaard.

De Radikales forslag kommer før, at Bilkommissionen - populært kaldet Eldrup-kommissionen efter sin formand Anders Eldrup - er kommet med sine forslag. Resultaterne herfra ventes inden for uger nærmere end måneder.

Kommissionens opgave er at levere "en konkret strategi for, hvordan et stop for salg af benzin- og dieselbiler i 2030 bedst kan realiseres, samtidig med at det er muligt at fastholde statens provenu på personbilområdet."

De Radikale vil altså gå uden om det sidste.

Læs også: Amazon har bestilt 1800 elbiler til Europa

Konkret kommer De Radikale med en stribe forslag, der skal gøre det lettere at køre grønt. 

På elbilområdet vil partiet have flere og mere tilgængelige ladestandere, billigere elbiler og skrappere miljøzoner i byerne. Der ud over et langt bedre miljø for delebilordninger.

Partiet ser også gerne, at skat og afgifter bliver baseret på CO2-belastning, eksempelvis via roadpricing. Forslag, der tidligere har givet kritik fra landområder, hvor personbiler er afgørende for at få et normalt liv til at hænge sammen.

- Intelligente bilafgifter handler om, at dem, der skal betale, er dem, der kører steder med meget trængsel og hvor der er alternativer. 

Læs også: Regeringen vil droppe stigende afgifter på is og chokolade

- Så folk, der kører elbiler et sted, hvor de er mere eller mindre alene på vejene, bør ikke blive ramt, siger Morten Østergaard.

At få flere elbiler på vejene har været et politisk ønske længe. Et opgør om afgifter skabte dog i 2015 uro om elbiler. Derfor er det også vigtigt for De Radikale at skabe ro på området. 

- Hvis ikke folk er sikre på, at de kan få ladet deres bil op og at det er økonomisk attraktivt, så kommer det ikke til at ske, siger Morten Østergaard.

/ritzau/

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.14