23948sdkhjf

Lidl kåret som Retailer of the Year og bedste kæde: Jeg er pavestolt

For første gang er Retailer of the Year-konkurrencen blevet afholdt i Danmark, og dagligvarekæden Lidl løb af sted med den helt store hæder.

Lidl vandt både prisen som Årets Retailer og Danmarks bedste butikskæde. I sidstnævnte kategori var Lidl i konkurrence med Rema 1000, Netto, Aldi og Coop, som også var nomineret.

Retailer of the Year var den overordnede pris ved konkurrencen.

- Jeg er så glad og ikke mindst pavestolt af hele teamet, som de to store priser uden tvivl kan tilskrives. Det er et stort skulderklap og en tydelig indikation på, at vi er godt på vej mod at blive danskernes førstevalg, siger Dirk Fust, adm. direktør i Lidl Danmark, i en pressemeddelelse.

Det er første gang Retailer of the Year-valget bliver afholdt i Danmark. Retailer of the Year er Europas største forbrugervalg, hvor forbrugere på baggrund af 10 forskellige aspekter afgør, hvem der er landets bedste retailer.

I alt har 127 retailere deltaget i Retail Awards 2020 i Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141