23948sdkhjf

10 mio til Team Danmark

Bilka, Føtex, Netto og stormagasinet Salling har i dag overrakt en check på 10 mio. kr. til Team Danmark. Donationen skal styrke de danske OL-talenters kamp for at komme til OL i Rio 2016.
Det er Købmand Ferdinand Sallings Mindefond, der med donationen støtter de unge atleters drømme om OL-guld. Og administrerende direktør i Dansk Supermarked A/S og næstformand i Købmand Ferdinand Sallings Mindefond Erling Jensen glæder sig over, at Team Danmark nu kan forbedre tilbuddene og støtten til udvalgte OL-talenter:

- Vi er glade for at kunne støtte de danske OL-talenter i deres kamp for medaljer ved OL i 2016. Vi kan se, at de 10 mio. kr. vi donerede i 2009 har gjort en stor forskel for de atleter, der skal kæmpe for Danmark ved OL i London i år. Vil man være blandt de bedste, kræver det hårdt arbejde, dedikation og vilje til at skabe resultater. Alt sammen egenskaber, som også værdsættes i vores egen organisation. Med denne donation kan vi bidrage til næste generation af OL-talenter, der allerede nu arbejder sig frem mod OL i 2016, siger Erling Jensen.

Bilka, Føtex, Netto og stormagasinet Salling har doneret pengene med det overordnede mål at hjælpe OL-talenterne frem mod Rio i 2016. Og så er det op til Team Danmark at bestemme, hvordan de nye ressourcer investeres bedst muligt.

Team Danmarks formand Carl Holst glæder sig over, at donationen kommer netop nu, hvor Team Danmark er i gang med at udvikle støttekonceptet for 2013 – 2016:

- Vi er meget taknemmelige for donationen, og engagementet fra Bilka, Føtex, Netto og stormagasinet Salling vil uden tvivl gøre en forskel for OL-talenterne. Donationen giver os mulighed for at udvikle nye talent-initiativer frem mod Rio. Vi har eksempelvis længe drømt om, at flere talenter får adgang til vores eksperter tidligere i deres karriere, så de hurtigere får den bedste rådgivning og vejledning. Donationen åbner også for mulighed for, at vi i de kommende år kan sende vores eksperter i alt fra sportspsykologi til skadesforebyggelse med på OL-talenternes træningslejre og konkurrencer i udlandet, siger Team Danmarks formand, Carl Holst.

HKH Kronprins Frederik var med på Ny Carlsberg Glyptoteket, da donationen blev offentliggjort, og dagens arrangement bød også på en præsentation af OL-talenter i en helt ny ramme. Det er nemlig første gang nogensinde, at der har været sport i Ny Carlsberg Glyptotekets flotte festsal. Det var badmintonspillerne Viktor Axelsen og Jan Ø. Jørgensen, der begge drømmer om OL – både i 2012 og 2016 – som fik æren af at spille opvisningskamp omgivet af de 2000 år gamle statuer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157