23948sdkhjf

Især én type kunder har fyldt i genåbnede stormagasiner

Der har været gavebytning på dagsordenen onsdag, hvor Magasin-forretningerne har åbnet for kunder for første gang i fire måneder.

Det fortæller Frederik Nielsen, der er retaildirektør i Magasin.

- Det er gået over al forventning. Normalt er der ikke så stort kundeflow i april som ved de store julehandler, men fordi nogle nok har haft nogle julegaver liggende stadigvæk, har der været rigtig mange kunder i forhold til en normal april, siger han.

Trods et højt antal transaktioner har genåbningsdagen slet ikke været på niveau med juletiden, der normalt er utroligt travl for Magasin.

Stadig plads til flere

Og selv om indkøbene de seneste måneder i høj grad er foregået online, frygter Frederik Nielsen ikke for kundetilstrømningen.

- Jeg tror, at kunderne nok skal vende tilbage, så snart vi nærmer os normale hverdage igen, siger han.

Ingen af de syv Magasin-stormagasiner i landet har nået loftet for, hvor mange kunder der måtte være inde ad gangen. Det blev heller ikke tilfældet i hverken Bryggen i Vejle eller Bruuns Galleri i Aarhus, fortæller centermanager Claus Brændgaard.

- Det ville være forkert at sige, at vi ikke gerne ville have haft endnu flere kunder, men vi synes, det har været fornuftigt. Der har været en god tilgang af kunder jævnt fordelt over dagen, siger han.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094