Af Peter Kisbye, CEO hos Loyal Solutions
Jeg undrer mig over, at skandinaviske shoppingcentre ikke er længere med moderne loyalitetspoint. Der er mange steder stadig en forestilling om, at loyalitetspoint-systemer kun er forbeholdt flyrejser og legetøjskæder.
Der er behov for, at moderne loyalitetspoint-systemer bliver taget mere seriøst. Detailhandlen i Danmark - især den fysiske - bliver nødt til at bruge det smartere i fremtiden, for ikke fortsat at blive overhalet af online spillerne. Det skal anvendes og implementeres mere digitalt og mere intelligent.
Jeg er dagligt i dialog med Abu Dhabi. Her sker der virkelig ting og sager i de fysiske detailbutikker. Flere af de store shoppingcentre har succes med loyalitetspoint-systemer. Kunderne i centret får incitament til at handle igen og igen samt bruger deres point, og ledelsen i shoppingcentrene får data, der giver et unik indblik i kundeadfærden, så de kan ændre og optimere med butikslokationer, produkter og tilbud.
Loyal Solutions har loyalitets-systemer kørende i 20 shoppingcentre i Mellemøsten, og nu kommer turen til de danske shoppingcentre. Vi er langt med shoppingcentre i Danmark, der gerne vil dybere ned i, hvordan loyalitetspoint fungerer for slutbrugeren, men også begynde at benytte data-delen.
Hvis ikke vi i Danmark formår at arbejde struktureret og databaseret med loyalitet, risikerer vi at få baghjul af de store giganter. Jeg kunne godt være bange for, at vi i Danmark er lidt for laissez faire, og at vi ikke ser, hvilken brændende platform, vi står på.