Danmarks største online-dagligvareaktør Nemlig.com har store planer for vækst, prissætning og overskud.
Det fremgår af et stort interview i Børsen, hvor Nemlig-stifter, medejer og adm. direktør Stefan Plenge giver en ny strategi for årene 2025-28 nogle ambitiøse ord med på vejen.
Nemlig.com, der indtil nu endnu aldrig har tjent penge, skal inden strategiperioden "Tranformér 2025-28" er omme, har gjort forretningsmodellen så omkostningseffektiv, at virksomheden leverer overskud - og endda pæne overskud mere end én gang.
Omsætningen skal løftes fra nu omkring tre milliarder kr. til 4,3 milliarder kr. i 2028.
Samlet set har Nemlig.com tabt 806 mio. kr. i sin levetid, og i det seneste regnskab var der et underskud på 62 millioner kr. på bundlinjen. Men Nemligs regnskab for de de 12 måneder, der sluttede ved udgangen af juli vil se bedre ud, siger Plenge.
Han er ikke bleg for, at svare ja på et spørgsmål, om Nemlig skal ende som den aktør, der tjener bedst i forhold til omsætningen:
- Ja, eller dem, der sælger varerne billigst. Det er to vilde positioner, men begge steder er gode at være. Det er ikke, fordi jeg tror, væksten kommer flyvende fra højre, men vi er blevet dygtigere til at få tandhjulene til at sidde rigtigt i forretningen, og derfor giver den samlede oplevelse nu kunder større lyst til at komme tilbage,”siger Stefan Plenge til avisen.
Regnskabsår | 2023/24 | 2022/23 | 202122 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK | mio. DKK |
Nettoomsætning | 2728,4 | 2509,3 | 2475,2 |
Bruttofortjeneste | 437,6 | 291,5 | 383,3 |
Resultat af primær drift | -76,2 | -247,1 | -197,6 |
Resultat før skat | -76,2 | -250,7 | -200,7 |
Årets resultat | -61,8 | -195,4 | -155,9 |
Balancestatus | 162,3 | 223,5 | 232,7 |
Egenkapital | 67,1 | 128,9 | 9,2 |
Antal ansatte | 1056 | 684 | 293 |
Kilde: CVR |