23948sdkhjf

Coop med kæmpeinvestering i boligprojekt

Området omkring Coops hovedkvarter i Albertslund vest for København udvikles over til det næste årti til Coop Byen, ny bydel med 4.500 indbyggere. 

Coop og PensionDanmark indgik i sommers aftale om at opføre første fase af Coop Byen via et et joint venture-selskab med en 50/50-fordeling. Med en markedsværdi på cirka 1 mia. kr. omfatter denne første fase 380 lejligheder og rækkehuse, et fælleshus, et parkeringshus, en daginstitution, et grønt areal og et åbent cykelværksted for byens beboere. 

Men Coop bliver mere end investor og udvikler. Coop Invest, som fremover skal stå for Coop-aktiviteter ud over dagligvarekæderne og Coop Bank, står også til at blive boligudlejer i projektet, der indbefatter en investering på 2 mia. kr. fra Coops side. Det skriver Børsen

- Vi vil sælge nogle af boligerne i Albertslund, men dem, vi vælger at beholde og udleje, kommer til at ligge i Coop Invest. Så man kan godt forestille sig, at der om nogle år vil være en større ejendomsportefølje i Coop Invest, siger Coop-formand Lasse Bolander til avisen. 

Hele Coop Byen vil, når den er færdigbygget, have forøget boligmassen i Albertslund Kommune med 1.800 boliger, svarende til cirka 15 pct. Projektet vil færdigbygget repræsentere en markedsværdi på cirka 6 mia. kr.  

Første spadestik til fase et i Coop Byen forventes taget i sommeren 2022, så de første beboere kan flytte ind medio 2024.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129