23948sdkhjf

Ejere vil sælge Sportmaster efter kritik af russisk tilhørsforhold

Sportmaster i Danmark har siden begyndelsen af krigen i Ukraine været i modvind. Det skyldes deres ejerskab i form af det internationale Sportmaster-selskab. Sportmaster Group er baseret i Singapore, men ejerne - der er født i Ukraine - er vokset op i Rusland. De er dog senere blevet maltesiske statsborgere og bor i dag i Schweiz.

Alligevel har mange været utilfredse med, at Sportmaster er ejet af personer med en tilknytning til Rusland. Det tager ejerne nu konsekvensen af og sætter Sportmaster Danmark til salg.

Det skriver Finans.

Det vækker glæde hos administrerende direktør i Sportmaster Danmark, Andreas Holm.

- De seneste ugers udvikling har sat en ny dagsorden for ejerskabsforhold. Jeg ser salget som både en god og en forretningsmæssig rigtig beslutning. I den internationale krise kan Sportmaster Danmark bedst videreføres i et andet setup. Det er rettidig omhu for sælgers investering og for Sportmaster Danmark, siger han til mediet.

Direktøren uddyber desuden, at idéen om at finde ny ejer er "sket efter fælles forståelse" mellem mellem ejerne og den danske del af forretningen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078