23948sdkhjf

Her er vinderne af Coops årlige produktkonkurrence

For 13. gang er konkurrencen Sol over Gudhjem fundet sted på solskinsøen Bornholm, og igen i år blev der uddelt priser til madiværksættere, som får mulighed for at sælge deres produkter i udvalgte Coop-butikker.

Med mere end 100 tilmeldte lokale danske produkter skulle dette års dommerpanel udråbe vinderne til Produktprisen 2022 i kategorierne mad, drikke, konfekture og innovation. Produktprisen 2022 er sponsoreret af Irma og afviklet i samarbejde med Sol over Gudhjem.

Konkurrencen var tæt blandt de 12 finalenominerede produkter, som tidligere på foråret blev sendt videre i konkurrencen af årets dommerpanel bestående af kok Thomas Rode, kok Mikkel Maarbjerg, sommelier Simon Olesen, kok Francis Cardenau, kok Mads Battefeld og produktchef i Irma Hanna Schaldemose. 

Vinderne af Produktprisen 2022 er:

  • Mad: South Harbour Café med Kylling Pastilla
  • Drikke: Quench and Tickle med Sprezzatura alkoholfri spritz
  • Konfekture: Jalm&B, Amass Restaurant og Hansens Is med Salty Caramel Sourdough is
  • Innovation: Bælg med Konfekt Hapsere

Innovation på den danske fødevarescene

Irma har et stort fokus på danske lokale producenter, og derfor er netop samarbejdet med Sol over Gudhjem og sponsoratet af Produktprisen meningsfyldt for Coops eksklusive supermarkedskæde. 

- I Irma ønsker vi at inspirere danskerne til at sætte nyt på bordet, og vi prioriterer både nye og spændende varer på hylderne. Derfor støtter vi aktivt både fødevareinnovation og startup-miljøet på madscenen, så vi udnytter alt det gode, vi har lige her i baghaven gastronomisk – også i hverdagen, siger Jan Larsen, kædedirektør i Irma.

Præmien til årets vindere af Produktprisen får et møde med Sol over Gudhjems ekspertpanel til sparring om produktudvikling, branding, vækst, salg og kommunikation. Derudover får vinderne også mulighed for at testsælge deres produkt i udvalgte Irma-butikker og mulighed for eventuelt fremtidigt samarbejde.

Udover produktprisen blev publikumsfavoritten også fundet blandt de 12 nominerede produkter på havnen i Gudhjem. Årets publikumspris er sponsoreret af Coop Crowdfunding og gik til South Harbour café.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094