23948sdkhjf

Ubemandet Let-Køb-købmand tror, at konceptet kan lokke flere unge til købmandsfaget

Efter at Dagrofa i foråret fortalte, at man vil prøve det ubemandede butikskoncept af, er de første containere blevet placeret rundt omkring i landet. En af dem står på Frederiksberg og er netop åbnet. 

Som en del af Dagrofas koncept er det lokale købmænd, der står for driften med at holde de ubemandede butikker. En af dem er Christian Wenzzel, der i forvejen har to butikker på Østerbro og i Hellerup. Han har nu også ansvaret for den lille butik på Frederiksberg.

- Vi får meget positiv feedback fra kunderne, som blandt andet fortæller, at systemet er nemt at finde ud af, og at det er en superhurtig og praktisk måde at handle på, når man lige skal have frokosten med på farten eller har sent fri fra arbejde og skal handle ind til sen aftensmad, fortæller han begejstret om nyåbningen.

Håber på nye kræfter til branchen

De ubemandede butikker, som også 7-Eleven og Nærkøb forsøger sig med, fylder ikke mere i landskabet end en container og rummer et begrænset udvalg af dagligvarer, der matcher forbrugernes behov for hurtigt at få slukket sult og tørst.

Christian Wenzzel ser det nye koncept som en kærkommen mulighed for at prøvet branchen af og måske få flere unge til at vælge den ellers pressede branche.

- Jeg tror, at det ubemandede koncept kan åbne døre for unge mennesker, der gerne vil prøve kræfter som selvstændig købmand, fordi de kan afprøve det i mindre skala og udbygge derfra, forklarer han.

Indtil videre er det kun på forsøgsstadiet, men hvis de fire testbutikker klarer sig godt, er det ambitionen, at Dagrofa skal åbne flere ubemandede Let-Køb-butikker rundt omkring i landet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078