23948sdkhjf

Biltemas varehuse bliver grønnere: Kæmpeinvestering i tagbaseret sol på vej

Detailkæden Biltema har haft så stor succes med et dansk pilotprojekt med solceller på nye varehuse, at der i løbet af september tages hul på den største miljøinvestering i koncernens historie: installering af en million kvadratmeter tagbaserede solceller på samtlige varehuse.

- Ved at producere vores egen elektricitet lokalt ved hjælp af solceller sikrer vi adgangen til energi samtidig med, at vi reducerer vores miljøbelastning. Udover at forsyne vores egne varehuse og lagre forventer vi også at kunne sælge vores overskud i sommermånederne og dermed bidrage til mere vedvarende energi på markedet, siger Adelina Voci, der er vicedirektør for Biltema Sweden AB.

Biltema har mange ejendomme i hele Norden, og investeringen ses som første milepæl i den overordnede nulvision. Virksomheden kategoriserer investeringen som værende i milliardklassen.

Startede i Danmark

Den omfattende beslutning er taget på baggrund af et pilotprojekt søsat i Danmark i 2019, hvor man startede med at installere solceller på de nybyggede varehuse.

Hvor mange kvadratmeter af de varslede 1 million kvadratmeter solceller, der installeres i Danmark, vides endnu ikke.

Det vil dog være forskelligt fra varehus til varehus, hvor mange solceller der installeres. Her går man selvsagt efter den mest optimale løsning for det enkelte varehus, oplyser Biltema.

I varehuset i Roskilde, som var en del af pilotprojektet, har Biltema installeret et anlæg beregnet til at yde omkring 71.000 kWh pr. år.

Leverandøren af solceller til de ældre varehuse er ikke valgt endnu, oplyser Biltema.

Kilde: Biltema

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127