23948sdkhjf

18-årig fra Lemvig har stiftet egen webshop - og købt sin egen bil

Som 16-årig åbnede Johan Andersen fra Lemvig sin første webshop, www.scootergear.dk - ikke i sit eget navn, for det måtte han ikke på grund af lovgivningen, men i stedet i sin søsters navn. 

Om ikke andet har webshoppen de seneste to år udviklet sig så fornuftigt og givtigt, at i dag 18-årige Johan kunne sælge navnet for 225.000 kroner. 

Og hvad bruger man sådan en sum penge til som 18-årig? 

For Johan Anderson lå det lige for - en Volkswagen Polo fra 2020. 

Det skriver Dagbladet Ringkøbing Skjern

Sine ambitioner har Johan Anderson også helt på plads - for han har allerede oprettet en ny webshop, der hedder www.grejshoppen.dk. 

- Jeg har ingen planer om at gå i gang med en anden uddannelse, når jeg er færdig på Lemvig Gymnasium. Så vil jeg beskæftige mig på fuld tid med min egen webshop. Og på længere sigt kan jeg måske udvide sortimentet til at omfatte andre fritidsinteresser. Her er det en stor fordel, at min hjemmeside hedder grejshoppen. Det kan jo være grej til flere forskellige outdoor-aktiviteter - f.eks. jagt, siger Johan Anderson til Dagbladet Ringkøbing Skjern. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.515